Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Begynderfestival 2017


Hvad er en begynderfestival
Begynderfestival er en festival for nye bridgespillere, som ønsker at udvikle sig som bridgespillere. Målet er at deltagerne skal være bedre rustet til at spille turneringer efter at have deltaget i festivalen.

Hvem kan deltage
Alle medlemmer af DBf er velkomne. Festivalen er dog målrettet medlemmer, som har gennemført et eller to års kursus og endnu ikke spiller i klub.

Hvad foregår der
Det er en blanding mellem teori og spil.
Der bliver også informeret om turneringslederens rolle og nogle generelle regler.
Der vil på festivalen være fokus på god stemning og hygge.

Hvor
Begynderfestivalen afvikles sammen med Dansk Bridgefestival i Svendborg, så der er rig mulighed for at opleve store turneringer. For dem, som har blod på tanden, er der drop-in parturnering både søndag og mandag aften.

Adressen er
Svendborg Idrætscenter
Ryttervej 70
5700 Svendborg

Pris
500 kr. som inkluderer kaffe/te de to første dage og materialer.
Deltagerne sørger selv for overnatning og måltider.
Der er mange overnatningsmuligheder i Svendborg. Her kan du se forskellige muligheder. Husk at oplyse at du kommer i forbindelse med bridgefestivalen.

Tilmelding
Tilmelding åbner den 2. januar 2017 på www.flexbillet.dk/dbf
Vi har plads til 128 deltagere.


Program

Søndag den 9. juli
10.30 – 10.45 Fælles velkomst
10.45 – 13.45 Modul 1
13.45 – 14.45 Frokost
14.45 – 17.45 Modul 2
17.45 – 18.00 Tak for i dag

Søndag handler et af modulerne om kortvurdering.
I det andet modul kan man vælge mellem

  • Negative doblinger
  • 4. farve krav


Mandag den 10. juli
10.30 – 13.30 Modul 3
13.30 – 14.30 Frokost
14.30 – 17.30 Modul 4
17.30 – 18.00 Fælles evaluering og tak for i dag

Mandag handler et af modulerne om etik og bridge på internettet.
I det andet modul kan man vælge mellem

  • Kald/afvisning
  • Spilføring


Tirsdag den 11. juli
10.00: Forberedelse til dagens turnering herunder turneringslederens rolle, scoring osv.
11.00: Turnering starter
13.30: Frokost
14.15: Turnering fortsætter
17.00: Præmieoverrækkelse


Søndag og mandag spilles der lagte spil i de gennemgåede emner.
Turneringen tirsdag afvikles samtidig med DM for begyndere.
Derfor kan man sagtens deltage i både festival og DM for begyndere.

Undervisere

Kortvurdering Frederik Bjerregaard
Negative doblinger Torben Kelså
4. farve krav Steen Løvgreen
Kald/afvisning Jørgen Røhl
Spilføring Leif Winther Thomsen
Etik Hans Kristian Sørensen
Bridge på internettet Jan Nielsen