Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Bridgefondens bronzeturnering 2020

 

Kom til Bridgefondens turnering og deltag bagefter i reception og præmieoverrækkelse ved festivalen i Svendborg

 

Onsdag, den 8. juli kl. 10.00 - 13.30 kan du og din makker deltage i denne spændende turnering, som er en del af bronzeturneringen, der spilles samtidig. 

Når du deltager i turneringen, støtter du Bridgefondens arbejde med at udbrede bridgespillet blandt både kommende og nuværende spillere. Og som bridgespiller ved du jo, hvor meget sjov man kan få ud af spillet, samtidig med at man nyder hjernegymnastikken. Og samværet med makker og de øvrige deltagere er altid en fornøjelse. 

Bridgefonden er sponsor for turneringen, og som et fint punktum for det gode selskab inviteres alle turneringsdeltagerne bagefter til Danmarks Bridgeforbunds og Bridgefondens reception i Æstetikken, hvor der bliver serveret lidt vin, og hvor præmieoverrækkelsen finder sted. Der er præmier til de tre bedst placerede par. 

 

For at deltage i Bridgefondens turnering kræver det et bidrag til Bridgefonden på mindst 200 kr. pr. person (og gerne mere). Har du og din makker allerede i år hver doneret mindst 200 kr. til Bridgefonden, kan I bare tilmelde jer ved at sende en mail til dbf@bridge.dk

Og I kan selvfølgelig stadig nå det, selvom I endnu ikke har givet en donation til Bridgefonden. Gå ind på www.bridgefonden.dk og vælg Bidrag. Her kan I give jeres bidrag den måde, der passer jer bedst. HUSK at der gives skattefradrag for bidrag, såfremt I sørger for at indberette CPR-nummer.

For at deltage:

  1. Før tilmelding til Bridgefondens turnering skal du og din makker hver have doneret mindst 200 kr. til Bridgefonden – se hvordan her
  2. Tilmeld dig turneringen ved at sende en mail til dbf@bridge.dk. Prisen for deltagelse er 80 kr. pr. deltager (ud over donationen). Dette sker ved henvendelse i Informationen. 

 

Du kan også melde dig til på selve dagen. Dette sker ved henvendelse i Informationen. Her må I meget gerne medbringe dokumentation for, at I har doneret til Bridgefonden.

 

Vi glæder os til en masse skønne spil blandt vore fantastiske bidragydere, så bridgen kan udbredes til endnu flere.