Danmarksmesterskabet for mixed par 2022
Du kan se resultater for DM for mixed par her.
Danmarksmesterskabet for mixed par afvikles med semifinale og finale fra fredag d. 8. juli til og med søndag d. 10. juli 2022.
For at spille med i danmarksmesterskabet for mixed par skal du kvalificere dig i distrikterne. Du kan se, hvornår distrikterne afholder kvalifikation på deres respektive hjemmesider. Du finder en liste over distrikterne her.
Turneringsformat
I semifinalen er parrene opdelt i 4 puljer a 30 par, der spiller en dobbelt Mitchell med 30 runder a 2 spil. Der opgøres med fælles top på tværs af puljerne.
De 40 bedst placerede par kvalificerer sig til A-finalen, de øvrige til B-finalen. OBS: Såfremt du ikke ønsker at spille B-finalen, skal du melde afbud til en turneringsleder senest ½ time efter semifinalens afslutning.
Finalen afvikles over 39 runder a 3 spil. Der spilles således alle mod alle i A-finalen, men ikke i B-finalen.
Vi forbeholder os ret til at ændre formatet i tilfælde af, at der ikke er 120 deltagende par.
Læs mere om turneringsformatet i Turneringsbestemmelser og propositioner.
Deltagerne til danmarksmesterskabet for mixed par kommer løbende ind fra distrikterne - se den aktuelle liste her.
Program
Fredag den 8. juli | Lørdag den 9. juli | Søndag den 10. juli | |||||
Semifinale | Finaler (A- og B-finale) | Finaler (A- og B-finale) | |||||
13.00 - 15.00 | 14 spil | 09.30 - 11.25 | 15 spil | 09.30 - 11.25 | 15 spil | ||
15.00 - 15.15 | Pause | 11.25 - 11.40 | Pause | 11.25 - 11.40 | Pause | ||
15.15 - 17.15 | 16 spil | 11.40 - 13.30 | 15 spil | 11.40 - 13.30 | 15 spil | ||
17.15 - 18.15 | Middag | 13.30 - 14.15 | Frokost | 13.30 - 14.15 | Frokost | ||
18.15 - 20.00 | 14 spil | 14.15 - 16.30 | 18 spil | 14.15 - 17.00 | 21 spil | ||
20.00 - 20.15 | Pause | 16.30 - 16.45 | Pause | Ca. 17.15 | Præmieoverrækkelse | ||
20.15 - 22.15 | 16 spil | 16.45 - 19.00 | 18 spil |
Mesterpoint
Der spilles om guldpoint.
Guldpoint i A-finalen
De 12 bedst placerede par får guldpoint efter følgende tabel:
24 - 18 - 12 - 10 - 8 - 7 - 6 - 5 - 4 - 3 - 2 - 1
Guldpoint i B-finalen
De 10 bedst placerede par får guldpoint efter følgende tabel:
4 - 3 - 3 - 2 - 2 - 2 - 1 - 1 - 1 - 1
Fordeling af pladser til årets DM-finale
Fordelingerne er overført fra 2019-resultatet, da Bridgefestivalen 2020 blev aflyst og festivalen i 2021 blev spillet online med fri tilmelding.
- 50 pladser fordeles til distrikterne i forhold til deres spilleres placering i A- og B-finalen 2019.
Ud af disse pladser er antallet af pladser fra B-finalen lig med antallet af par delt med 4 (rundet op, hvis det ikke giver et helt tal), dog mindst 10. Antallet af pladser fra A-finalen er således altid mindst 30 og højst 40. - 70 pladser fordeles til distrikterne. 2 faste pladser til hvert distrikt, de resterende 48 pladser i forhold til distrikternes medlemstal.
- Mestrene er sikret en plads i næste års semifinale, hvis parret stiller op i samme sammensætning. Denne plads tages fra parrets distrikt.
Du kan se, hvor mange pladser de respektive distrikter har i 2022 her.
Vinderne i 2021
Leise og Rico Hemberg blev historiens første parmestre på nettet, da de tog sejren i 2021 på RealBridge. Sølvet gik til Bettina Kalkerup og Henning Østergaard, mens Vibeke Lund og Martin Kristoffersen snuppede bronzemedaljerne.
De glade vindere, Leise og Rico Hemberg.