Onsdag d. 8. juli inviterer vi til en ny og anderledes bridgeturnering under festivalen
Denne spændende event er opstået ved en tilfældighed. En fra Fonden var med til at afholde en kokkeskole for 20 mennesker i privat regi, og det blev en stor succes. Flere af deltagerne havde tidligere deltaget i kokkeskoler både i udlandet og i Danmark, og de var “blown away” over, hvor professionelt arrangementet var.
I bliver inddelt i forskellige grupper, og der er højst plads til 28 deltagere, hvor der skal kreeres fire-fem retter. Når I har været igennem alle produktionsstationer, og samtlige retter er lavet, spiser I sammen. Efterfølgende får I udleveret opskrifter på alle retter.
Inden I tager hul på kokkeskolen, spilles en bridgeturnering, som efterfølges af en let frokost og præmieuddeling.
Program:
09.30-14.00: – Bridgeturnering og præmieuddeling. Midtvejs er der en pause med kaffe og kage.
14.00-14.45: – Let frokost
14.45-18.30: – Kokkeskole
18.30: – I går til bords, og det første glas er med i arrangementet. Har man lyst til at have en ledsager med til middagen, kan dette tilkøbes for kr. 495,-
Pris: Kr. 2000,-, der dækker indskud til bridgeturnering, pause med kaffe og kage, kaffe ad libitum under kokkeskolen, præmier, frokost og kokkeskole.
OBS! Gennemføres ved mindst 16 deltagere.
Tidspunkt
Onsdag d. 8. juli kl. 09.30 – 21.00.
Hvor
105 bar og køkken, Møllergade 105, 5700 Svendborg.
Pris
2000 kr. pr. person. Da Bridgefonden er arrangør af turneringen, får du skattefradrag for dit indskud, hvis du er skattepligtig i Danmark og ikke allerede har brugt dette fradrag ved andre begivenheder. Bridgefonden vil under turneringen samle CPR-numre sammen. Det betyder, at din deltagelse er fradragsberettiget, hvis du oplyser navn og cpr-nummer. Fradraget udgør cirka 26 % af turneringsindskuddet.
Tilmelding
Bemærk, at hvis du framelder dig turneringen færre end syv dage før, den begynder, er du ikke berettiget til at få dit indskud retur. Vi har plads til 28 par. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 21. juni kl. 24.
Info om Bridgefonden:
Info kommer senere.
Med venlig hilsen
Bridgefonden og
105 bar og køkken
Møllergade 105, Svendborg