Bridge/Golf 2025

Halv bridge, halv golf – men 200% sjovt

Velkommen til det uofficielle danmarksmesterskab i Bridge/Golf, som afholdes i forbindelse med Dansk Bridgefestival i Svendborg i dagene d. 4. – 6. juli 2025.

Praktisk info

Deltagelse i turneringen kræver medlemskab af en klub under DBf samt en golfklub. Det individuelle golfhandicap skal være maks. 45, og parrets samlede golfhandicap må ikke være over 80.

Der spilles både golf og bridge med og uden handicap.

Vinderne af det uofficelle DM i Bridge/Golf er parret, som scorer bedst i kombinationen bridge og golf uden handicap.

I 2025 spilles golfrunderne på Svendborg Golf Klubs baner (ca. 10 minutter fra Svendborg), mens bridgen foregår i Svendborg Idrætscenter (Studiet).

Turneringen afvikles over 4 sektioner (2 x golf og 2 x bridge), som vægter lige meget.

Tilmelding

Prisen er 2.800 kr. pr. par

 

Indskud dækker 2 x bridge og 2 x golf, banepose lørdag (sandwich, vand, frugt, chokolade) og buffet søndag. 

Program

Her kan du se programmet for Bridge / Golf. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Fredag d. 4. juli

18.00

1. sektion af bridge. Spilles i Studiet i Svendborg Idrætscenter

Lørdag d. 5. juli

8.30

Mødetid på golfbanen

09.00

Slagspil. Alle skal dog også udfylde scorekort med Stableford-point efter den enkeltes handicap
Det tilmeldte pars samlede score tæller

18.00

2. sektion bridge. Spilles i Studiet i Svendborg Idrætscenter

Søndag d. 6. juli

08.30

Mødetid på golfbanen

09.00

Greensome. Parret noterer slagscore samt stableford-score på hvert hul

14.30 ca.

Buffet og præmieuddeling (Golfklubben)

Af tidsmæssige årsager afvikles golfen begge dage som slag-golf. Det vil sige, at spillerne højest kan notere fem slag over hullets par (par 3 = 8 slag, par 4 = 9 slag, par 5 = 10 slag).

Præmier

Der er præmier i kombineret bridge/golf, bridge med og uden handicap samt golf med og uden handicap.

Præmietagere i de kombinerede turneringer kan ikke præmieres yderligere i andre sektioner. 

OBS! Leje af golfvogne (buggy)

Svendborg Golfklub råder over flere golfvogne. 

Leje at golfvogn er muligt ved at skrive til info@svendborg-golf.dk.

Vi opfordrer til kun at booke en golfvogn (buggy), hvis det er nødvendigt. 

Vinderne 2024

Guldvinderne i 2024 Anders Hanberg Sørensen og Henrik Schmidt.

Hovedsponsor 2025