Torsdag d. 9. juli inviteres du til en anderledes bridgeturnering under festivalen
Der spilles i den supergode spanske restaurant, 105 bar & køkken. Stedet drives af Mette og Niels, der begge har stor passion for det spanske og leverer mad af højeste kvalitet, forankret i retter fra det spanske køkken.
Der spilles fra 14.00 til 21.00. I løbet af dagen får du fem tapas-serveringer, hvor der til alle er knyttet en lille historie. Efter den femte tapas slutter arrangementet med en lidt større ret. Der vil være kaffe og kage i en pause undervejs. Der serveres et glas når turneringen er slut og mens der ventes på resultatet.
Prisen for arrangementet er 700 kr., der dækker ovenstående, præmier og sølvpoint.
Tidspunkt
Torsdag d. 9. juli kl. 14.00 – 21.00.
Hvor
105 bar og køkken, Møllergade 105, 5700 Svendborg.
Pris
700 kr. pr. person. Da Bridgefonden er arrangør af turneringen, får du skattefradrag for dit indskud, hvis du er skattepligtig i Danmark og ikke allerede har brugt dette fradrag ved andre begivenheder. Bridgefonden vil under turneringen samle CPR-numre sammen.
Tilmelding
Bemærk, at hvis du framelder dig turneringen færre end syv dage før, den begynder, er du ikke berettiget til at få dit indskud retur. Vi har plads til 36 par. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 22. juni kl. 24.00.
Info kommer senere.
Med venlig hilsen
Bridgefonden og
105 bar og køkken
Møllergade 105, Svendborg