Onsdag d. 8. juli inviteres der til en ny og anderledes bridgeturnering under festivalen.
Denne spændende event er opstået ved en tilfældighed. En fra Fonden var med til at afholde en kokkeskole for 20 mennesker i privat regi, og det blev en stor succes. Flere af deltagerne havde tidligere deltaget i kokkeskoler både i udlandet og i Danmark, og de var “blown away” over, hvor professionelt det var sat op.
I bliver inddelt i forskellige grupper, og der er højst plads til 28 deltagere, hvor der skal kreeres 4-5 retter. Når I har været igennem alle produktions stationer og samtlige retter er lavet, spiser I sammen. Efterfølgende får I udleveret opskrifter på alle retter.
Inden I tager hul på kokkeskolen, spilles en bridgeturnering, som efterfølges af en let frokost og præmieuddeling.
Tidspunkt
Onsdag d. 8. juli kl. 09:30 – 21.00
Hvor
105 bar og køkken, Møllergade 105, 5700 Svendborg.
Pris
2000 kr. pr. person. Da Bridgefonden er arrangør af turneringen, får du skattefradrag for dit indskud, hvis du er skattepligtig i Danmark og ikke allerede har brugt dette fradrag ved andre begivenheder. Bridgefonden vil under turneringen samle CPR-numre sammen. Det betyder, at din deltagelse er fradragsberettiget, hvis du oplyser navn og cpr. Fradraget udgør ca. 26% af turneringsindskuddet
Tilmelding
Bemærk, at framelder man sig turneringen færre end 7 dage før, den løber af stablen, er man ikke berettiget til at få sit indskud retur.
Vi har plads til 28 par.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 21. juni kl. 24.00.
Kommer senere.
Med venlig hilsen
Bridgefonden og
105 bar og køkken
Møllergade 105, Svendborg